Sådan bruger du det sorte tørklæde

Er du glad for sort? Det er vi flere der er, men indimellem kan det være svært at finde ud af, hvordan man helt præcis bruger de sorte accessories på den fedeste måde. På redaktionen har flere af os et sort tørklæde i cashmere, og du får vores to bud på, hvornår det kommer mest til sin ret:

Når de slidte jeans kommer frem fra skuffen, og looket skal være casual, femnint og råt på samme tid. En t-shirt på, denim- eller læderjakke og så tørklædet skødeløst hængende omkring halsen

Eller når den elegante aftenkjole skal have lidt modspil – og vi i øvrigt fryser skuldrene. Her er det sorte tørklæde perfekt som et elegant sjal.